Når voksne tisser i utide

Når voksne tisser i sengen

Når voksne tisser i utide

Det kan være rigtig svært at tale om – det at tisse i bukserne eller i sengen, eller blot at have efterdryp, når man har været på toilettet for at lade vandet. Inkontinens hos voksne er et emne, der er belagt med tabu, for det kan da ikke være rigtigt, at man ikke kan holde på vandet? Men jo, inkontinens hos voksne er et stort problem.

 

Undersøgelser viser, at omkring 400.000 danskere døjer med inkontinens i større eller mindre grad, så du kender med garanti nogle, som slås med problemet. Kun en tredjedel af dem, der lider af inkontinens, er mænd, mens langt de fleste er kvinder.

 

Inkontinens er generende, fordi det både belaster socialt og giver folk en følelse af, at hygiejnen ikke er i top. Også om natten kan det virke generende, hvis man tisser i sengen og skal vaske sengetøj i utide eller udstyre sengen med særligt sengetøj, såsom et vådliggerlagen, som kan begrænse generne. Heldigvis finder der muligheder for afhjælpe problemet.

Forskellige typer inkontinens

Der findes forskellige typer af inkontinens hos voksne. Mange, især kvinder, kender til, at der kommer en lille læk, hvis de nyser, hoster eller får et grineanfald. Det kaldes stress-inkontinens. En anden hyppig form er den såkaldte trang-inkontinens, hvor blæren pludselig tømmer sig helt eller delvist. Det er en hyppig form hos både kvinder og mænd. Den kan betyde, at man bare skal tisse, og det skal være nu – ellers går det galt. Der kan være forskellige fysiske årsager til denne form, så det er vigtigt at bliver undersøgt hos en læge. Hos mænd er en forstørret prostata ofte årsagen, men også en betændelse i urinvejene kan spille ind.

 

Også forskellige sygdomme kan forårsage vandladningsproblemer. Folk, der har fået Parkinsons syndrom, sklerose eller måske et slagtilfælde, kan have problemer med inkontinens.

 

Hos mænd er det ofte problemer med prostata, der giver problemer med vandet. Det kan være svært at få tømt blæren, fordi en forstørret prostata næsten kommer til at fungere som en slags kugleventil, så man aldrig får tømt blæren helt. Så der er hele tiden tissetrang, og man kan have problemer med, at der kommer efterdryp i bukserne.

 

Hos kvinder er det ofte den nævnte stress-inkontinens, der er tale om, eller blærebetændelse. Det gør, at man skal tisse hele tiden og kan have svært ved at holde på urinen.

Gode tissevaner

Hvis der er sygdom eller andet på færde, som gør, at der er problemer med at holde på vandet, eller man kommer til at lukke op for hanerne i utide, så skal man selvfølgelig søge hjælp hos lægen og få den bagvedliggende sygdom behandlet. Det kan fjerne eller mildne problemet.
Men man kan også selv gøre noget for at få styr på sin blære. Det handler et stykke hen ad vejen om at få opbygget nogle gode tissevaner – sådan at man får tømt blæren, når den er tilpas fuld. Man skal ikke vente, til den er ved at sprænges, eller modsat gå på toilettet hele tiden.

 

Det sidste kan man godt komme i vane med, hvis man oplever problemer med dryp i bukserne ved forskellige lejligheder. Så tager man en ekstra tur på toilettet for at være på den sikre side, men i virkeligheden kan den vane være med til at forværre problemet. Når blæren er for fuld, kan det være svært at tømme den helt, og så skal man tisse lidt efter igen, og man har også lettere ved at få blærebetændelse.

 

Går man derimod på toilettet hele tiden, tømmer man blæren for tit og ender med at gå og klattisse hele tiden.

Det bedste er at tisse 5-6 gange i døgnet og ca. 3 dl hver gang. Det matcher, at man drikker de anbefalede 1½-2 liter væske i døgnet.

Knibeøvelser – både for mænd og kvinder – kan være med til at styrke bækkenbundsmuskulaturen, og så er det en god idé at holde normalvægten, fordi overvægt betyder, at blæren trykkes, så man for ofte føler tissetrang.

Hvor godt synes du om denne artikel?

Klik på en stjerne for at give en bedømmelse!

Gennemsnitlige måling / 5. Resultat:

As you found this post useful...

Follow us on social media!

We are sorry that this post was not useful for you!

Let us improve this post!